VI MÅ HA ET NYT SAMFUNDSSYSTEM

VI MÅ HA STØRRE FOKUS PÅ SAMFUNDS PROBLEMERNE                                                                                                                                               skrevet foråret 2012

Formålet med denne blog, er at fokuserer på de samfundsproblemer vi har, samt hvordan vi kan løse dem.

De største problemer vi har i dette samfund er:

1.  Alt for højt skattetryk
2.  manglende resurser i de offentlige kasser
3.  stor fattigdom
4.  stor kriminalitet
5.  alt for meget sort arbejde
6.  manglende konkurrence evne
7.  stor arbejdsløshed og folk på overførselsindkomster i det hele taget
8.  størst af dem alle er det enorme RESURSESPILD vi har i vort samfund.

Det er iøvrigt problemer, som alle lande slås med, måske undtaget enkelte rige olie stater.
Tiltrods for, at vi har hvert vores samfundssystem i de forskellige lande, så har ingen lykkedes med, at løse de ovenstående problemer, og jeg ser heller ikke, at nogen af parti programmerne, har løsningen på problemerne.

Hvorfor kører det så ikke for os:

Sålænge en lavtlønnet medarbejder(mindstelønnen) skal arbejde 8 timer, for at lønne en håndværker for at udføre én times arbejde + 3timer for at betale for kørselstillægget ( beregnet på sidst tjente krone), altså 11 timer i alt, hvis han kun skal ha udført én times håndværks arbejde, får vi ALDRIG dette samfund til at køre ordenligt.
Og endnu værre ser det jo ud, når han skal aflønne de endnu højere lønnede.
Dette er et kæmpeproblem, som også er skyld i at de offentlige kasser halter, det er simpelthen humlen i samfundsproblemerne. Så det må vi se at få lavet om.

Hvordan for vi egentligt dette skæve samfundssystem, til hænge sammen:

Vi lever relativt bedre, end det samfundssystem politikkerne har skabt, burde kunne give, vi lever rigtigt godt af 3 udefra kommende ting



Nemlig:

1. Nordsø olien, som jo burde være sparret op eller brugt på fremtidssikret infrastruktur, i stedet for bare at være indgået i det daglige forbrug
2. Det faktum, at vi får fremstillet rigtigt mange af vores forbrugsvarer i lavtløns landene.
3. Et enormt låneforbrug, både privat og offentligt.

Ingen af disse 3 ting kan blive ved, olien slipper op før eller siden, lavtløns landene ved bliver ikke at være lavtlønnet, og der er også grænser for, hvor meget man kan låne.
Men havde vi ikke disse 3 ting, så det for alvor meget sort ud, vi ville leve i et væsentligt fattigere samfund, så det er om, at få gjort noget ved det hurtigst muligt, i hvert fald inden de udtørrer helt.
Men selv med disse 3 meget store fordele, kører det hele alligevel på pumperne.

om skat:

I lande med lavt skattetryk, er velfærdssamfundet mindre, med megen fattigdom, kriminalitet og elendighed til følge.



I lande med højt skattetryk som i Danmark, har vi et veludbygget velfærdssamfund, men fattigdom, kriminalitet er ikke løst af den grund, om end den er væsentlig mindre her, end i de ovenstående lande.
Vi opkræver høj skat for at udligne indkomsterne, men det er både en meget dyr og ineffektiv måde at gøre det på, da vi alle skal arbejde rigtigt mange timer for at betale, den for meget betalte skat.
Det system er ren resursespild og derfor er skatten alt for høj.
Vi har ikke råd, til at ha dette enorme skattetryk, hverken stat, kommuner eller befolkningen har råd, for skatten er jo lige så dyr for de offentlige kasser, som den er for os andre.
Så enten skal vi betale mindre i skat, eller også skal vi have noget mere, for den skat vi allerede indbetaler.

Hvilken skat er det egentligt vi betaler:

Det er naturligvis den skat der står på vores lønsedler, vil de fleste mene, ja det er jo også rigtig, på sin vis, men ikke helt rigtigt alligevel, for den egentlige skat vi betaler er hinandens skat, ligesom vi betaler hinandens løn, da begge dele indgår i prisen på de varer og tjeneste ydelser vi køber af hinanden, så derfor rammer de høje marginalskatter de lavtlønnede, virksomhederne og de offentlige kasser meget hårdt.



Derfor nytter det heller ikke at nedsætte de høje marginalskatter og lade alt andet være lige, derved ryger den høje marginalskat som de lavtlønnede faktisk betaler, ned i de højtlønnedes lommer, i stedet for i statskassen, og samtidigt skal de lavtlønnede være med til at finansiere skattelettelserne, så de får faktisk en skatteforhøjelse, nu hedder det bare ikke skat, men løn til de højtlønnede.



Men det er dog rigtigt nok, at det er de høje marginalskatter, der er problemet først og fremmes, vi skal bare finde en måde, at lettelserne kommer til at gavne de lavtlønnede og de offentlige kasser, i stedet for de højtlønnede, der for manges vedkommende, allerede får alt for meget.

Så løsningen er:

At fokusere på lønforskellene.



Ved at have små lønforskelle, kan vi løse alle de ovenstående problemer, hvis vi iøvrigt indretter samfundsøkonomien, så den hænger ordenligt sammen.

FOR BEMÆRK AT:

SMÅ LØNFORSKELLE KAN FINANSIERE STORE SKATTE LETTELSER

&

STORE SKATTE LETTELSER KAN FINANSIERE SMÅ LØNFORSKELLE  

(jamen, det ser jo næsten selvfinansierende ud, bemærkede du det)

 derfor er skattetrykket alt for højt, da vi kan få det samme, for mindre.

( jeg ved godt Lykketoft påstår, at man ikke kan få mere for mindre, deri er jeg uenig, hvis man skruer tingene rigtigt sammen, kan man jo godt,

 det er faktisk en stor del af det, denne blog handler om) 

Det er med andre ord selvfinansierende, ganske enkelt fordi de lavtlønnedes skat kommer til at vægte langt tungere i de offentlige kasser, ligesom de lavtlønnede også vil kunne have et større forbrug, fordi priserne falder på alle varer og tjenesteydelser, der ikke er produceret af de lavtlønnede. De skal med andre ord ikke længere arbejde 11 timer for én håndværkertime.
De højtlønnede ( bortset fra dem med høje milliongager) behøver ikke at miste realløn, fordi de faldende priser og skattelettelser opvejer lønnedgangen.
Der skal med andre ord arbejdes mindre, for at betale den skat, det offentlige har brug for.
Vi har dermed udnyttet den arbejdskraft resurse vi yder hver dag meget bedre.

eller med andre ord, der er penge, til  at bruge på andre ting (altså vækst).

Så bemærk

for den højtlønnedes egen økonomi er det jo fuldkommen ligegyldigt om

han har en  høj løn,  høj skat  og  høje priser

eller

han har en  lav løn,  lav skat  og  lave priser.

Bortset fra at sidste løsning giver flere job og større jobsikkerhed.

ligesom punkt 1-8 bliver løst, enten helt eller delvist.

Men for

den lavtlønnede, de offentlige kasser og virksomhederne,

er der en verden til forskel, på at priserne er blevet lavere.

Så DERFOR er skattetrykket alt for høj,

det er ren resursespild, som vi alle sammen skal arbejde ekstra for at betale,

uden at nogen får noget ud af det.

Alt for mange arbejdsløse, er dyrt for samfundet.

men

det er de højtlønnede, der er problemet for samfundet,

og er skyld i at så mange er på overførselsindkomst,

og for fattigdommen i det hele taget.

Tilgengæld skal de studerende have en større SU, det jo ikke særligt fremmende for studierne, at de har store økonomiske bekymringer, og fair er det jo heller ikke at de skal låne sig til livets opretholdelse, samtidigt er de, med en højere SU, med til at opretholde en god omsætning i samfundet og endelig får de jo i dette system, ikke længere, de ekstrem høje lønninger, efter endt uddannelse.



Et af de store problemer ved indførelsen af denne model er, at arbejdsmarkedets parter ikke selv kan forhandle løn, i samme omfang som nu, det bliver nød til, at være politikkerne, der går ind og fastsætter de overordnede lønrammer for lønmodtagere.
Men de må for alt i verden ikke gøre, ligesom i Frankrig og USA, hvor politikkerne har fastsat en ultra lav mindsteløn, der er umulig at leve af, højst hutle sig gennem tilværelsen på, med alle de ovenstående problemer til følge.



For de selvstændige vil konkurrencen, nedsætte meget høje indkomster, men de skal jo naturligvis have mulighed for at tjene ubegrænsede høje indkomster, bare ikke ved at opkræve høje timebetalinger, men ved at have mange ansatte, så de kan tjene på mange timers arbejde.

Kriminaliteten:

Det svære ved at klare sig i dette samfund, vil ofte få folk til at begå kriminalitet, fordi de simpelthen opgiver, at kunne leve et rimeligt attraktivt liv, med det de kan tjene på legal vis, men ved indførelsen af dette system, vil der naturligvis værre langt mindre kriminalitet, fordi selv på mindste lønnen, vil man kunne klare sig ret godt, så det bliver ikke længere svært at klare sig.
ydermere kan vi lave et langt bedre og billigere straffesystem, når lønforskellene er små, fordi i stedet for, at sætte folk i fængsel, kan vi i mange tilfælde straffe på pengepungen, evt. skal den kriminelle sættes til at arbejde ekstra for at kunne betale erstatning til ofrene for kriminaliteten, en mulighed der ikke rigtigt er muligt nu, da det allerede er svært nok at klare sig.
Det vil også værre meget nemmere at opbygge en kultur, hvor kriminalitet er helt uacceptabelt, og alene af den grund vil der værre mindre kriminalitet.

Så ved at have små lønforskelle, kan vi altså:

•  lette skatten,
•  få bedre økonomi i det offentlige,
• mindske/ afskaffe fattigdommen,
• mindske kriminaliteten,
• mindske sort arbejde,
• konkurrenceevnen vil blive styrket,
• arbejdsløsheden bliver minimal,
• og resursespildet elimineret

Hvordan kan det offentlige klare sig med mindre skat:

 

Når mindre skatteindtægter kan række til et lige så godt et velfærds system som nu, skyldes det jo, at der skal færre lavtlønnedes skatte indbetalinger til, at aflønne en højtlønnet medarbejder i det offentlige, statens indkøb af privat varer og tjenesteydelser er også blevet billigere, de lavtlønnedes skat vægter simpelthen meget mere i de offentlige kasser, der skal bruges mindre på kriminalitets bekæmpelse ( politi, retsvæsen og fængselsvæsen), ydermere er der langt færre på overførselsindkomster, ligesom ydelserne også kan blive mindre, fordi priserne jo er faldet. Desuden vil vi kunne lave mindre/eller nemmere administration og der skal heller ikke betales så meget tilskud, til f.eks. kulturen, da folk nu selv har råd til, at gå i teateret, biografen, udstillinger med videre, iøvrigt er kundegrundlaget til kulturelle Evens også større, nu da de lavtlønnede også har fået penge på lommen.
I det hele taget må den offentlige sektor trimmes, befri  f.eks skolelærerne for alle de ekstra opgaver de er blevet pålagt.
jeg hørte for nylig at en skolelærer har 640 undervisnings timer om året, det svarer altså til 16 timer om ugen i 40 uger om året, det vil sige der er beregnet 21 timer om ugen til forberedelse, møder, m.v., det virker helt skævt, da vi havde en 40 timers arbejds uge havde skolelæren 27 timers undervisning + 13 timer til forberedelse og møder, så det må jo svare til at de nu skal ha 25 timers undervisning + 12 timer til forberedelse og møder, så det er jo ikke underligt at vores folkeskole er enorm dyr, den dyreste i verden, som jo selvfølgelig også skyldes at vi har det højeste skattetryk i verden, som jo er afspejlet i lærernes lønninger. Så vi må altså kunne få den samme undervisning med 56% færre lærere.

opdatering: Nu er der senere blevet lavet en folkeskolereform, som har lavet noget om på lærenes arbejdsbetingleser, ja man er nærmerst gået over i den anden grøft, men dog uden, at man har fået øget undervisnings timerne til 25, så vidt jeg ved, så derfor har jeg ikke slettet afsnittet om lærene.
Tilgengæld har man gjort arbejdet ulideligt, idet man forlanger at lærene skal være på skolen i 37 planlagte timer, og dermed ikke selv kan bestemme hvornår forberedelses-tiden skal være og skal være sammen med alle de andre lærere, så det må være svært at få ro til at koncentrere sig.

Det private:

Vil også komme til at fungere meget bedre, da de lavtlønnede nu har langt større forbrugs muligheder, der vil komme gang i omsætningen, langt færre arbejdsløse, konkurrenceevnen er forbedret, vi vil heller ikke have en stor del af landet, der ikke kan fungere, for selv i udkants danmark, vil der blive arbejdspladser og velstand, navnlig hvis man også holder op med at dræne udkants Danmark for penge, ved at opkræve den store moms, hver gang man aflønner hinanden.
Ligesom folk kan vælge at arbejde mindre, i stedet for at have et større forbrug, hvis de har behov for det, og mon ikke der er en del børnefamilier der har brug for det.

Her kan man så fortsætte med et indkomst skattesystem som nu,

men........... 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Et andet skattesystem:
Vil jeg også gerne foreslå,



men bemærk dette system kan kun lade sig gøre når lønforskellene er meget små.



Jeg vil nemlig gerne omlægge skatten, ved at fjerne skatten på arbejde,( momsen burde også kunne fjernes)  (altså de 2 største skatteindtægter) og overføre dem på fast ejendom, men på en anden måde, end den nuværende ejendomskat, som virker som en klods om benet på de fleste økonomier,
Så selvom jeg vil beskatte fast ejendom langt hårdere, så bliver følelsen af, at det er hårdt, alligevel ikke så slem.

Desuden vil jeg gerne opnå, at folk ikke som idag, skal låne penge, for at kunne betale skat, for det forekommer mig helt idiotisk,

 gør vi da det? ....tænker du sandsynligvis,

ja det gør vi, både til bygningshåndværkernes med fleres indkomstskat , som jo er inkluderet købeprisen på din bolig og til bilafgifter, samt til moms af begge dele.

Ejendomskat:

For, jeg vil for det første beskatte ejendommene med en m2 skat, i stedet for en værdiskat, det vil ha den konsekvens, at man ikke skal betale mere i skat fordi man har købt/lejet en dyr ejendom og det vil også betyde, at alt for dårlige ejendomme vil blive revet ned, uden at staten skal ind og bruge penge på det.
Men det vil også have den konsekvens at skatten kommer til at ramme den lavtlønnede hårdest, ren procent mæssig af lønnen, hvis de har lige så mange m2 tilrådighed som den højtlønnede, men skatten er jo også hårdest for den lavtlønnede i det nuværende system, som tidligere omtalt, men i det nuværende system er det bare skjult, da det ikke hedder skat, men højere priser på de højtlønnedes varer og tjenesteydelser.



Desuden vil jeg først beskatte ejendommene når de er f.eks. 7-8 år gamle, og med en skat der svarer til ydelsen på et 7-8års kreditforenings lån af 80% af en gennemsnitlig byggepris. Samt en skat på grunden fra dag ét.
Derved opnår man at ejendommenes kreditforenings lån kan betales ned i løbet af de første 7-8års eksistens, og derefter vil prisen på ejendommen kun udgøre 20% af ejendommens byggepris, + en skat der svarer til de sidste 80%, så folk mister ikke noget ved, kun at få 20% for sin ejendom, selvom de har købt den fra ny til 100%, fordi de så har sparret skatten i de 7-8 år.
Og at ejendommene kan betales ned i løbet af 7-8år, skyldes jo, at der ikke er en indkomstskat og ej heller ejendomskat i den første 7-8års periode, ligesom boligerne vil værre langt billigere, på grund af lavere lønninger og moms.
Skatten skal pålignes både ejerbolig, andelsbolig, aktiebolig, obligationsbolig, anpartslejlighed, lejebolig og erhvervsejendomme, + hvis jeg skulle have glemt nogle andre former for boligbetegnelser.



På den måde udnytter vi ejendommenes værdi til gavn for hele samfundet, i stedet for som nu, hvor det bare er død kapital der ligger i vores ejendomme, og bedst af alt,
en del af skatten betales med det, vi idag betaler i husleje/ terminsudgift. = ekstra penge til vækst.
Hermed har vi udnyttet tidligere tiders arbejds resurse, til fremtidigt brug langt bedre.

Bilbeskatning:

Nu skal der jo stadigt skatteindtægter ind, og jeg vil gerne at vi bevarer en høj bilbeskatning, men i stedet for at lægge afgiften på købsprisen, så jeg meget hellere, at man betalte et månedlig beløb (derved skal vi ikke ud at låne til skatten). Eller roadpricing, hvis man kan få det til at fungere.
Bilbeskatningen er samtidigt med til at mindske trafikken, da færre vil ha bil, end hvis der ikke var skat på bilerne og der er jo ikke meget ved at have en bil, hvis vi kun kan komme rundt i slowmotion, på grund af alle de andre trafikanter, vel?

Generalt om disse 2 beskatninger:

Hvis vi indfører denne ejendomsskat og bilbeskatning opnår vi så det, at folk ikke skal ud og låne for at betale skat, som jo i allerhøjeste grad er tilfældet idag, både til bilafgifter, moms og bygningsarbejdernes og andres indkomst skat.
Og, at store dele af vores finansierings behov, går til at betale skat med, er jo helt idiotisk, det vil samtidigt betyde, at efter spørgelsen efter lån bliver langt mindre (altså billigere lån)
Nu går vi og betaler renter og afdrag af en tidligere indbetalt skat i årevis. ( Helt skørt ) Ja nærmest vanvittigt.



Dermed vil lånebehovet bliver væsentligt mindre, og kan være med til at holde renten meget lav, som også vil mindske presset på lønstigninger, når renten igen begynder at stige, samt lette virksomhedernes omkostninger, og lette deres låne adgang. Og de sparrede renter kan så bruges på forbrug i øvrigt.
(altså vækst)



Jeg er klar over, at der er nogle store problemer med implementeringen af et sådan skattesystem, idet folk jo allerede har stor gæld i deres ejendomme, så en ejendomsskat, er der ikke umiddelbart plads til at indføre i fuld omfang, men det er kun overgangsproblemer og det kan løses, men når først det kører, er det et godt, billigt og effektivt skattesystem.



Derved bliver skattesystemet også enklere og der skal bruges langt færre skattefolk, endnu en besparelse til de offentlige kasser.

energiskat:

Hvis vi for alvor skal af med de fossile brændsler, skal vi lade være med give kontant støtte til vedvarende energi, men samtidigt undlade at afgifts belægge den vedvarende energi, som f.eks sol, vind, bølgeenergi m.m.
Derved opnår vi, at ikke kun de idéer som får politisk opmærksomhed, kan blive til noget, men alle mulige og umulige idéer kan nu udforskes, og måske, måske ikke blive til noget, navnlig når vi nu også har gjort lønninger og skatter meget billigere, det ville være effektivt.



Eksempelvis kan jeg huske for nogle år tilbage en Nordjysk mand der havde en, syntes han selv, god idé til en bølgehøvl, men havde behov for støtte, da han jo naturligvis ikke kunne konkurrere med de vedvarende energiformer, der får støtte, men han fik nej til støtte, og man kan jo naturligvis heller ikke støtte alt mulig og navnlig umulig, men med mit skatteforslag på energiområdet, ville han sikkert kunne overbevise nogle investorer om den gode idé, og hvem ved, måske det var alletiders idé, han havde der, som nu bare gik i vasken. Afprøvet og udviklet, blev den i hvert fald ikke.

energi afgifter:

Hvis vi for alvor skal ha folk til at sparre på energien, så skal energi afgifterne jo pålægges, som en grøn afgift og ikke som nu, hvor det kun går ud på at kræve skat ind.
Det nytter jo ikke at pålægge afgifter på den første del af vores forbrug, for det kan vi jo ikke sparre væk, nææ, fjern afgifter og moms på f.eks. de første 1000kwh el pr. husstand, ligeledes skal abonnementet udskrives pr. kwh.
og derefter kan man så påføre en langt højere afgift  på det efterfølgende forbrug, derved opnår vi at folk for alvor går i gang med at sparre, får sat lavenergi apparater op, lavenergipærer m.v., fordi besparelsen på elektriciteten kan finansiere købet af nye apparater og samtidigt gi et overskud.
Ligeledes på vand, fjernvarme og naturgas.
Se det er en grøn afgift, en afgift er jo ikke grøn bare fordi man kalder den grøn, som vi gør idag.

Sort arbejde:

I et skatte system uden indkomst skat, er sort arbejde jo næsten elimineret, det vil kun værre muligt for arbejdsløse og pensionister at arbejde sort , ved det at de naturligvis ikke må modtage overførselsindkomst og arbejde uden modregning, men arbejdsløse vil der ikke være mange af, og det er jo begrænset hvor meget pensionister gider arbejde, specielt når du ser mit pensions forslag længere nede, og da deres økonomi bliver væsentligt bedre, vil der jo også værre langt færre der prøver at bedrage her.



Tilgengæld er det ikke sort arbejde, hvis man har en håndværkersvend til at arbejde for sig, uden et firma er indblandet, da der jo ikke er skat involveret, det gir bare dejlig meget mere konkurrence, med lavere priser til følge. Og hvorfor skal der også altid blandes et firma ind i, at vi bare skal ha lavet nogle simple ting, det er jo også med til at fordyre arbejdet udover skatten.
Så nu da indkomstskatten er væk, er dette her altså lovligt. Folk kan jo i og for sig, veksle mellem at være selvstændig i det små og lønmodtagere.

Valuta:

Vi skal jo naturligvis beholde den Danske krone, og den skal også være fritflydende, derved vil markedet fastsætte kursen, så når et lands økonomi/politik gør, at tingene går dårligere vil kursen falde, så konkurrenceevnen igen oprettes, eller stige hvis det går bedre end i andre lande.



En frit flydende valuta ville formodentligt ikke have skabt den finanskrise vi er i nu, lande som Grækenland, Italien, Spanien, Portogal, Irland og Argentina, ville ikke have haft det samme lånebehov, hvis deres valuta var faldet og de så derved selv kunne have tjent deres penge, fordi deres konkurrenceevne ville være langt stærkere.
Men en frit flydende valuta, må NATURLIGVIS ikke, hverken devalueres eller revalueres fra statens side, det er udelukkende markedet der skal fastsætte værdien.

Pension:

Se at få indført en arbejdsmarkedspension ved lov, således at alle er omfattet, derved kan vi bruge den, de første 8-10år vi er på pension, svarende til et dagpengeniveau, først derefter (75-77 års alderen) skal en folkepension træde i kraft, den kan så til gengæld også være på dagpenge niveau.

Opsigelsesvarsler:

Det er vigtigt, at folk ikke har flere års opsigelsesvarsler, hvor især direktører er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning, men fået millioner og atter millioner af kroner i aftrædelses godtgørelse.
Man skal naturligvis ikke have penge, for ikke at lave noget, højst 3 måneders opsigelse og hvis man ikke skal arbejde i de 3 måneder, skal man højst være berettiget til en løn svarende til mindstelønnen. Derefter må de på arbejdsløsheds dagpenge, og skulle stå til rådighed som alle andre.
Og de skal heller ikke have disse enorme pensioner i millionklassen, men en indbetaling til en pension på dagpengeniveau i 10 år fra 67 års alderen, det samme skal naturligvis gælde alle andre incl. politikere.

Dette system vil give et langt rigere og mere harmonisk samfund, med et godt velfærds system.